Markisetilbehør til campingvogne

Gør dit opholdsrum under markisen mere behageligt med skygge, læ og privatliv

Uanset om du ønsker ekstra skygge, læ, privatliv eller hygge, finder du de perfekte markiseløsninger hos Isabella. Med vores brede udvalg af markisetilbehør kan du skræddersy din markise, så den passer til dine behov og giver dig den bedste campingoplevelse. Vores produkter er brugervenlige, lette at montere og designet til at øge komforten under din markise på campingpladsen. 

Hvorfor opgradere uderummet under din markise med tilbehør?

Markisetilbehør er den perfekte løsning til at gøre din campingferie mere komfortabel, funktionel og hyggelig. Uanset om du camperer i varme sommermåneder, på vindblæste campingpladser ved kysten eller blot ønsker mere privatliv, kan det rette tilbehør optimere din markise på flere måder.

Mere skygge 

Solens skarpe UV-stråler kan hurtigt gøre uderummet under markisen varmt. Med Shade Screen, Shade Curtain og Front Net kan du hurtigt skabe en skyggefuld oase, hvor du kan nyde udelivet uden at blive overophedet.

Læ for vinden 

Vind og regn kan hurtigt udfordre komforten udendørs, men med Wind Side eller Wind Front får du en fleksibel og effektiv afskærmning. De monteres nemt på din markise, og sugekopper sikrer en tæt tilslutning til campingvognen for optimalt læ. Det smarte design gør det let at flytte side- og frontstykkerne efter behov, så du altid kan tilpasse opsætningen efter vejr og vindretning for maksimal komfort.

Mere privatliv – skab din egen lille campingoase

Campingpladser kan være tæt befolkede, og det kan være rart at skærme af for nysgerrige blikke. Med Isabella markisetilbehør kan du let skabe mere afskærmning under markisen, så du får et afslappende og privat område, hvor du kan side uforstyrret.

Let at montere på din markise – klar på få minutter

Markisetilbehør fra Isabella er designet med brugervenlighed og fleksibilitet i fokus, så du hurtigt og nemt kan tilpasse din opsætning uden besvær. Du behøver ikke værktøj, og de lette materialer gør det nemt at transportere, opsætte og nedtage markisetilbehørsprodukterne.

Produkterne er fyldt med smarte features, der gør dem funktionelle og fleksible: Shade Screen (200 x 145 cm) er vendbart, så du kan justere det præcis efter dine behov. Shade Screen (200 x 75 cm) har vulst i begge ender, så det passer til markiseskinner på både 5 og 6 mm, hvilket gør det kompatibelt med forskellige markiser. Wind Side er udstyret med sugekopper, der sikrer en tæt tilslutning mod campingvognen, så du får optimal beskyttelse mod vinden. Flere af vores markisetilbehørsprodukter, såsom Shade Screen, Shade Curtain, Front Net og Wind Front, kan nemt flyttes i markiseskinnen, så du kan placere dem præcis dér, hvor du ønsker ekstra skygge, læ eller privatliv.

Materialer – gennemført kvalitet til al slags vejr

Hos Isabella er kvalitet og holdbarhed i fokus, når det kommer til markisetilbehør. Wind Side, Wind Front, Shade Screen og Shade Curtain er alle fremstillet af slidstærkt polyester, der sikrer lang levetid. Materialet er UV-bestandigt, vandafvisende og let at vedligeholde, samtidig med at det stilrene design matcher resten af Isabella-serien.

Vælger du Buddy markiseteltet, får du den komfort og funktionalitet, du kender fra Isabellas fortelte. Buddy er lavet i Isacryl, et gennemfarvet akrylmateriale, der bevarer sine farver i mange år og sikrer et behageligt indeklima takket være dets åndbare egenskaber.

Rengøring af dit markisetilbehør

For at holde dit markisetilbehør rent og i god stand, skal du støvsuge eller børste det af, når det er tørt. Tør derefter teltdugen af med en fugtig klud. Vinduerne kan rengøres med IsaClean Window og aftørres med den medfølgende mikrofiberklud. Til større rengøringer kan IsaClean All-Year bruges, og IsaClean Season anbefales ved start og slutning af sæsonen. Afslut med at imprægnere teltdugen med Aquatex Imprægneringsspray for ekstra beskyttelse.

keyboard_arrow_up